Ønskelandets Vuggestue

Vores overordnede pædagogiske principper bygger på anerkendelse og selvhjulpenhed, hvor vi tager hensyn til det enkelte barns behov. For kunne sikre at dette hensyn opfyldes har vi brug for jer.

Det er jer, der kender jeres børn bedst, og et tæt forældresamarbejde er derfor nødvendigt. Jeres børn vil derfor få mulighed for at udvikle sig i eget tempo og får støtte til det, der kan være svært. Vi vil støtte børnene i at være selvhjulpne. Børn kan meget mere end vi tror, så vi vil som voksne derfor øve os i at holde os tilbage, og lade børnene komme til.

Vi mener at børn er værdifulde i sig selv, og børnene skal også opleve det sådan. Vi vil give børnene mulighed for at udvikle et sundt og stærkt selvværd i fælleskabet.

Babytegn – og barnets sproglige udvikling

Vuggestuebørnene gør hver dag en stor indsats for at få os til at forstå hvad de har på hjertet.

Små børn kan i en tidlig alder forstå meget mere, end vi tror, og ved hjælp af babytegn giver vi børnene mulighed for at kommunikere med os, udtrykke et behov eller fortælle, at noget gør ondt. Babytegn vil være understøttende til barnets sprog, altså vil vi bruge det verbale sprog samtidig med tegnene.

Babyers finmotorik udvikles langt hurtigere end deres tale, og derfor giver babytegn dem et kommunikationsredskab indtil de begynder at tale.

Forskning viser at babytegn:

  • Stimulerer barnets sproglige udvikling
  • Giver barnet mulighed for at udtrykke sine følelser, ønsker og behov
  • Mindsker frustrationer som opstår når man ikke bliver forstået
  • Giver højere IQ
  • Øger barnets selvværd

Sprogstimulering:

Sprogstimulering og generel fokus på sprog, er i spil dagen lang og hele tiden i vuggestuen. Vi snakker med børnene om det vi ser, det vi gør og alt derimellem.

Når vi skal planlægge et nyt forløb, er vi optagede af hvordan vi gør emnet spændende for børnene og især det visuelle spiller en stor rolle. F.eks. Vores netop afsluttede forløb om vilde dyr, havde vi placeret vilde dyr i vores uro på puslebordet, hvilket giver anledningen under bleskift til at snakke om dyrene og bruge babytegnene dertil.

Vi kommer hele vejen omkring dyrene, hvor mange ben har de, hvilken farve osv. Derudover har vi udvalgt sange, som børnene præsenteres for løbende i løbet af dagen – disse sange er bl.a. også placeret over puslebordet, så børnene selv kan give udtryk for at de ønsker at synge dem.

Hvis vi f.eks. har et tema omkring vilde dyr, har vi især fokus på bogstavernes lyde, som knyttes op på forskellige vilde dyr – herved skaber vi en sammenhæng mellem de forskellige bogstavslyde og vores tema.

Børnene elsker genkendeligheden i at have hørt sangene mange gange, og de er pivstolte når de kan være med på lydene eller dyrenes fagter. Vi vil gerne delagtiggøre jer, så det er en fornøjelse at høre når I også bruger sangene derhjemme.

Til samling, har vi en samlingskasse som er den samme kasse hver dag. Heri ligger både sangene samt forskellige dyr – her får vi kombineret den visuelle del til dyrene, og fokus på den sproglige opmærksomhed.

Vi går på biblioteket og låner bøger omkring vilde dyr, børnene elsker en tur op blandt bøgerne og være med til at vælge de bøger vi skal have med hjem. Bøgerne læser vi flere gange i løbet af dagen, og børnene får mulighed for at læse i dem oppe ved bordene, da vi skal passe særligt på de lånte bøger, så det er lidt noget særlig at læse i dem oppe ved bordene.

I de små gruppeaktiviteter og til rytmik, er temaet stadig i fokus – vi bruger vores finmotoriske evner til at udarbejde fine løver/giraffer eller lignende. Til rytmik leger vi løver, eller lave yogaøvelser – og hold nu op, hvor er de gode til at udfordre deres kroppe og de øver sig.

Alt i alt, er sprogstimulering i vuggestue med i alt det vi laver – og det er helt særligt at se hvordan børnene sprog udvikler sig i forskelligt tempi.

Fri for mobberi – og dét at være en god ven

Noget af det vigtigste vi gerne vil give vores ønskebørn med er, at være en god ven – og denne træning starter allerede i vuggestuen. Det er vigtigt at kunne give udtryk for egne grænser, men også at respektere andres. Derfor bliver børnene fra de starter i vuggestuen lært at bruge stop-hånden og samtidig italesætter vi over for hinanden, når vi kan se et andet barn overskrider deres grænser. Generelt italesætter vi det vi ser, f.eks. Når vi kan se et barn bliver frustreret og har brug for hjælp. Vi knytter babytegnene på, så barnet lærer tegnet og kan ”nøjes” med at bruge tegnet uden at blive frustreret. Indimellem kommer vi alligevel til at overskride hinandens grænser og glemmer at få sagt fra på en ordentlig måde, så er det vigtigt at vi husker at få sagt undskyld over for hinanden, det behøver ikke at være med ord – men en tilkendegivelse af at man er ked af det.

Vi er generelt meget opmærksomme på, at hjælpe hinanden. Når, som på billedet, overtøjet driller, opfordrer vi børnene til at spørge en ven, eller være opmærksomme på at en ven har brug for hjælp. Især de store har stor gavn af at hjælpe hinanden, de vil utrolig gerne og er enorm stolte når det lykkedes.

Vi oplever, at børnene på tværs af alder trøster og er opmærksomme på hvis nogle er kede af det, har brug for et kram eller en sut. Det er magisk at opleve hvordan små væsner kan yde omsorg over for hinanden og sætte sig i hinandens sted.

Alt i alt, oplever vi en stor og positiv effekt i implementering af fri for mobberi – børnene er virkelig godt på vej.

Bamseven – fri for mobberis maskot

Alle elsker bamseven. Bamseven er et helt særlig væsen, der på sin helt egen måde har fået en central rolle i vuggestuen. Til samling synger vi til bamseven og inviterer ham til at deltage, nogle gange er vi nødt til at synge sangen to gange for at den kommer frem – men den kommer, altid! Bamseven blev fløjet til Ønskelandet med drone, og er blevet elsket lige siden. Til samling er det vores store bamseven der kommer på besøg, og alle børn, både de helt små der endnu ikke kan gå, samt de største vuggestuebørn er klar til et kram eller et kys.

Alle børn, når de fylder 1 år får deres egen, lille, bamse ven, som bor i det store bamsehus. Nogle børn kan have brug for bamseven, når mor og far skal gå, andre invitere ham med i legen i køkkenet – eller sidst på dagen, når vi er trætte og savner mor og far. Bamseven har en helt særlig plads i både store og smås hjerter.

Fri for mobberi – og dét at være en god ven

Søvn

Børnene har forskellige søvnbehov. Skulle jeres barn have særlige søvnbehov, finder vi selvfølgelig ud af det i fællesskab og hen ad vejen. Små børn sover ofte 2 lure og her tager vi en individuel snak – og et individuelt hensyn.

De fleste børn vil dog sove efter frokosten (Børnene bliver puttet mellem 11-12) og sover til de vågner. Børns søvn styres af et naturligt behov. Det er derfor vigtigt, at et barn får lov at sove, så længe det behøver.

Alle børn sover i deres ”egen” barnevogn – vi opfordrer derfor til, at børnene er vant til at sove i barnevogn, når de starter hos os. Medbring gerne en bamse/nusseklud.

Legestue -Opstart – tilknytning

Cirka et par måneder før opstart vil I modtage besked fra os, hvor vi inviterer jer og jeres barn til legestue. I vil blive tilbudt 3 besøg – én gang ugentligt, frem til opstart. I vil på disse besøg få muligheden for at få en rundvisning i Ønskelandet, et indblik i vores hverdag i vuggestuen og samtidig fortælle omkring jeres barn. Besøget er af en halv times varighed, og jeres barn har herved mulighed for at møde sine nye kammerater, og samtidig lære os voksne at kende.

At skulle starte et nyt sted med nye børn og voksne kan være en stor mundfuld. Børn er forskellige og skal derfor også behandles sådan.

Nogle børn vil synes det er en fest at skulle starte i nye rammer, mens andre børn vil opleve det svært. Personalet vil benytte den første tid til at skabe tryghed og nærvær, så barnet tilknyttes til de voksne.

Vi anbefaler, såfremt det er muligt, at barnet starter op med korte besøg med mor og/eller far. Når barnet er klar, siger vi farvel til mor og far, og udvider stille og roligt dagene med korte alene besøg de første dage.

Afskeden skal, for barnets skyld, være kort – også selvom om jeres barn græder. Er det svært, eller føler I jer usikre på at skulle aflevere jeres barn, så snak med personalet om det – så finder vi en løsning. I er selvfølgelig ALTID velkomne til at ringe og høre, hvordan det går.

Vi er opmærksomme på, om I forældre falder til. Vi ved, at det kan være svært at gå fra sit barn, og det har vi stor forståelse for. Det er vigtigt I er trygge ved at aflevere, da det smitter af på jeres barn og giver barnet en god og tryg start på dagen.

Aftal nærmere med de voksne på stuen.

Vi vil rigtig gerne vise jer rundt i Børnehuset Ønskelandet
– giv os et kald, så vi kan aftale nærmere om hvornår.

Mad og måltider

Frokosten, og alle andre måltider nyder vi sammen. Nogle børn har måske behov for en lur før maden og spiser først senere, men vi tilstræber, at måltidet er en fælles oplevelse.

Børnene vil blive præsenteret for al slags mad. Børnene spiser selv, og dem, der har behov for hjælp og støtte, får selvfølgelig det, men det er vigtigt, at vi som personale og I som forældre støtter børnene i at forsøge at spise selv. Vi skærer naturligvis maden ud i mindre bidder.

Der er visse fødeelementer, man anbefaler at børn mellem 0 og 3 år ikke spiser: Det er hele nødder, mandler, popcorn, kerner, rå gulerødder – hele eller i stave – eller andre lignende hårde fødevarer. Børnene vil derfor kun spise f.eks. gulerødder, hvis de er kogte.

Hverdagen

  • Kl. 6.15
    Vuggestuen åbner og én personale fra vuggestuen står klar med åbne arme og tager imod jeres barn.
  • Kl. 6.15-7.30
    Morgenmad tilbydes til de børn, der ikke har spist hjemmefra, eller har behov for et ekstra måltid.
  • Kl. 8.15
    Frugt/brød
  • Kl. 8.45

    Samling

  • Kl. 9.00
    Ture ud af huset, leg på stuen, aktiviteter.
  • Kl. 10.30-11.00
    Middagsmad
  • Kl. 11.30-14.00
    Børnene puttes og sover til de vågner.
  • Kl. 14.00-14.30
    Frugt/boller eller lign.
  • KL. 14.30

    Børnene leger på stuerne, i salen eller på legepladsen.

  • Kl. 16.00-17.00

    Børnene samles på én stue, i børnehaven eller på legepladsen.

Dagligdag

I Børnehuset Ønskelandet ønsker vi at skabe nogle faste rutiner, da børn trives bedst, når de ved hvad de skal i en tryg og forudsigelige hverdag.

Efter samling deles børnene i mindre grupper. Her vil vi lege, bruge vores finmotorik/grovmotorik, pjaske med vand, mudder og maling inde og ude. Børnene bruger alle deres sanser, og dem vil vi støtte hver dag. Vi vil bruge legepladsen, gå ture i nærområdet med klapvogn, og når børnene selv kan gå, går de ved siden af. Derudover har vi børnehavens legeplads, som også vil flittigt brugt, især til de store vuggestuebørn, der skal videre i børnehaven inden længe. Børnene vil derfor have bedre forudsætninger for at starte i børnehaven, da de kender det hele på forhånd.

Hippogrifferne – den fine overgang fra vuggestue til børnehave

At skulle starte i børnehave, kan være et stort skridt for nogle børn. Vi vil derfor skabe rammerne for at børnene, sammen med allerede kendte voksne og venner fra vuggestuen, kan danne sig erfaring med hvad det vil sige at gå i børnehave, samt danne relationer med de øvrige børn og voksne i børnehave.

For at skabe den bedste overgang mellem vuggestue og børnehave vil jeres barn besøge ”Hippogrifferne” sammen med de andre store vuggestuebørn og voksne fra vuggestuen mandag og onsdag.

Efter vi har spist boller, går alle de kommende ”Hippogriffer” i børnehave. Her vil vi bruge formiddagen sammen med ”Hippogrifferne” og følge deres aktiviteter. Vi vil øve os i at gå i børnehave, sammen med venner og kendte voksne fra vuggestuen – og samtidig lære alle de søde børn og voksne og kende fra ”Hippogrifferne”.

Når vi har brugt formiddagen i børnehaven, vender vi retur til vuggestuen, hvor vi vil spise frokost og sove en dejlig middagslur. Cirka en måned før børnehaveopstart vil jeres barn puttes på en madras indenfor, så vi får øvet at sovet på madras inden vi skal i børnehave.

Det er individuelt, hvornår børnene starter i Hippogrifferne. Relationer, alder og udviklingstrin spiller en rolle for hvornår det enkelte barn starter hos Hippogrifferne. Det er ikke væsentligt, hvor længe barnet er på besøg hos Hippogrifferne inden børnehavestart, men at de trives og udvikles i de rammer de omgås i. Men alle børn får rigeligt med øvebaner inden børnehavelivet for alvor starter.

Vil selv, kan selv

Selvhjulpenhed – en del af vores værdigrundlag, og en del af vores store kæpheste. At kunne selv, er en kæmpe gave og lyset i børnenes øjne, når de selv kan mestre at kunne selv er magisk. Derfor øves børnene fra de er helt små i at spise selv, smide deres affald i skraldespanden, kravle op ad stigen når de skal puttes i barnevognen – og meget mere. Børnene elsker at kunne selv – især hvis vi voksne tror på dem og giver opmuntring undervejs.

På lågen til Ønskelandet står der: ”Herfra går vi selv” – fordi vi tror på, at børnene sagtens selv kan, og vokser af at kunne selv. Er det mere bøvlet og tidskrævende for forældre – Helt klart! Det er altid nemmere/hurtigere at gøre det selv – især i en travl hverdag – vi skal bare være opmærksomme på at vi begrænser børnenes mulighed i at udvikle sig og føle sig stor.

Derfor vil vi gerne at I som forældre:
Tænker over at prioritere tiden til at lære jeres børn selv, at tage tøj, overtøj og fodtøj af og på. Vi anbefaler derfor også tøj og sko som børnene selv kan tage på.

Fødselsdage

Juhu – endelig er det min fødselsdag! Det er altid en særlig dag, når man har fødselsdag. Vi fejrer barnet med flag på stuen, fødselsdagssang og en gave.

Børnene må gerne medbringe én ting, eks. Boller, kage eller lign.

I som forældre er altid velkomne til at deltage i jeres børn fødselsdag, og vi fejrer fødselsdagen, enten til formiddagsboller kl. 8.15 eller til middagsmaden kl. 10.15.

Tøj

Barnevogn, bleer osv. Sørger vi for.

Dog vil vi gerne, at I medbringer følgende:

  • 2 blivende sutter

  • Blivende sovebamse/nusseklud eller lign.
  • Sovedragt/trøje (i de kolde måneder)
  • Soveluffer og futter (i de kolde måneder)
  • Sovehue (i de kolde måneder)
  • 2 par strømper
  • 2 bodyer/undertøj
  • 2 trøjer
  • 2 par bukser
  • Sko
  • Støvler/overtræksfutter
  • 2 par luffer (ingen fingervanter)
  • Termotøj
  • Regntøj
  • Hat/hue
  • Flyverdragt (til de kolde måneder)

Vi anbefaler, at børnene fra 2 års alderen begynder at bruge todelt undertøj, da børnene øver sig i selvhjulpenhed.

Derudover ser vi helst, at mængden af trykknapper minimeres, da pædagogernes fingre trykker mange knapper. Derfor vil I også opleve at vi kun knapper den midterste knap i bodyen.

HUSK NAVN i jeres barns ting.

Medarbejdere i vuggestuen

Christinna Stoltze

Pædagog

Oddvør Sólheim Heinesen

Pædagog

Karen Hebsgaard

Pædagog – vikar

Laura Gudsø Niese

Pædagogisk assistent

Anne Hartig Hebsgaard

Pædagogisk leder – pædagog

Sophie Gredler

Pædagogmedhjælper

Maja Lauridsen

Pædagogmedhjælper

Mai Sundstrup Visgård

Pædagogmedhjælper – vikar

Geertanaa Monoharan

Pædagogmedhjælper – vikar

Laila List Rasmussen

Pædagogmedhjælper – vikar

Title

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Find os her

© Børnehuset Ønskelandet. All rights reserved.