Læreplaner

Hver dag støtter og opmuntrer vi børnene til at kunne selv og turde bevæge sig ud i ukendte situationer. Vi er opmærksomme på, hvornår børnene kan selv, og hvornår det kan være nødvendigt med opmuntring undervejs.

Derfor prioriterer vi tiden til at være nærværende, når børnene skal lære noget nyt. Vi opmuntrer børnene til at hjælpe hinanden, og opfordrer dem til at spørge en kammerat om hjælp, hvis flyverdragten driller, eller hvis limpistolen forekommer en anelse skræmmende.

Vi italesætter, hvordan vi alle er gode til noget, og hvordan vi alle bidrager med vores forskellighed til fællesskabet. Vi er afhængige af hinanden i fællesskabet, og alle bidrager hertil.

Vi er opmærksomme på, hvordan vi møder hvert enkelt barn, så alle børn får lige deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Vi er fleksible i vores hverdag, så stringente strukturer ikke spænder ben for det enkelte barns trivsel.

Vuggestuebørnene gør hver dag en stor indsats for at få os til at forstå, hvad de har på hjertet – især når de ikke kan bruge det verbale sprog. De voksne har derfor en afgørende betydning for at hjælpe børnene til at blive og føle sig forstået. Derfor sætter det pædagogiske personale ord på, hvad de ser og oversætter børnenes handlinger, initiativer og frustration.

Derudover benyttes nonverbale tegn og babytegn til f.eks. at handle i de sociale fællesskaber eller f.eks. ønsker om mere mad.

Musik, sang og dans er en stor del af vores hverdag, hvor vi understøtter det med forskelligt visuelt materiale, f.eks. sangkuffert og samtalekort om f.eks. vejret, beklædning, farver, former m.m..

I børnehaven leger vi med sproget hver dag. Vi synger, rimer og pjatter med sproget, og understøtter det verbale sprog med billeder.
Månedens sang synges flere gange i løbet af dagen – både på puslebordet og i forbindelse med måltider. Børnene oplever derfor en genkendelighed og en fællesskabsfølelse af, at vi alle kan være med, på hver vores niveau.

Inden vi skal spise, får børnene oplæst månedens bog. Børnene kender derfor bogens indhold.

Børnene bliver guidet visuelt i, hvordan vi bedst er sammen med hinanden. Reglerne i Ønskelandet er ligeledes visuelt illustreret. Derved opnår vi, at børnene løbende bliver guidet og de voksne kan henvise nonverbalt til piktogrammerne. Vores piktogrammer afbilleder vores brug af babytegn, som børnene er blevet introduceret for allerede i vuggestuen.

Vi er opmærksomme på at variere vores aktiviteter omkring sprog forskelligt, så alle kan være med og får mulighed for at deltage ud fra deres niveau.

Vi nyder børnenes fortællinger, og er derfor opmærksomme på at stille åbne spørgsmål til deres fortællinger, så børnene opfordres til at fortælle. Vi skaber fortællinger med børnene, og digter historier, som børnene får med hjem, så de kan fortælle deres historie derhjemme.

Børnehuset Ønskelandet er placeret midt i naturen. Børnene bliver dermed hver dag opmærksomme på, hvad naturen og udelivet giver af muligheder.

Vi er ude hver dag, og følger naturens gang. Vi oplever, hvordan vejret skifter. Vi bader i solskinnet og hopper i vandpytterne, når det regner.

Børnene får indsigt i og en forståelse af dyrelivet, og hvordan vi passer på naturen.

Vi pirrer børnenes opmærksomhed på, hvad der er omkring dem. Børnene får indsigt i naturens forskelligheder. Børnene bliver derfor opmærksomme på, at en fugl ikke ”bare” er en fugl, men eksempelvis en solsort eller en spætmejse.

Vi eksperimenterer med naturens materialer, og bliver klogere på, hvordan verden hænger sammen.

Vi tager på ture i nærområdet, hvor vi bl.a. besøger søerne og engene.

Når vi planlægger vokseninitierede aktiviteter, tager vi udgangspunkt i hvad børnegruppen er optagede af eller har brug for at få styrket deres kompetencer i.

Vi tror på, at hvis børnene har en spirende interesse for aktiviteten, har vi en større forudsætning for at børnene trives, lærer, udvikles og dannes.

Vi er opmærksomme på vores egen rolle og entusiasme, for at få børnene med.

Vi reflekterer løbende over vores aktiviteter – og om vi får det afkast vi ønsker.

Igennem legen opstår spontane aktiviteter flere gange i løbet af dagen. Børnene får gode idéer og vi er opmærksomme på at gribe dem.

Børnenes naturlige nysgerrighed giver anledning til mange spørgsmål, som derefter giver anledning til at fordybe sig i deres nysgerrighed for at besvare deres spørgsmål.

De daglige rutiner har værdi i sig selv. Børnene bliver delagtiggjort i de daglige rutiner og får dermed betydningsfulde roller, til at kunne gennemføre de daglige rutiner. Børnene hjælper med at dække bord, ordne vasketøj, opvask, gå ud med skraldespanden, oprydning osv..

Vi prioriterer tiden til, at de daglige rutiner skal vægtes i lige så høj grad, som de øvrige pædagogiske aktiviteter.

At inddrage børnenes perspektiv en naturlig proces, når vi planlægger og evaluerer vores pædagogiske praksis.

Vi er opmærksomme på at lytte til børnene, spørge ind, og sætte os ”i deres sted” når vi gennemfører aktiviteter, hvad end det drejer som om deres leg, spontane og planlagte aktiviteter.

Gennem refleksioner fra hverdagen rammesætter vi, hvilke indsatser det enkelte barn, eller børnegruppen har brug for. Hver uge, mødes personalet i de forskellige afdelinger. Gennem dialogen og refleksioner tilgodeser vi forskellige tematikker, herunder børnenes perspektiv, læring, inddragelse af forældre m.m. På denne måde sikrer vi at komme omkring flere aspekter i vores evaluering, ud fra læreplanernes fokuspunkter.

Vi er i vores pædagogiske praksis opmærksomme på at finjustere vores praksis løbende. Vi vil ”nøjes” med at bruge vores energi på det, der giver mening og virker i praksis.

Hver dag bliver dagen dokumenteret ved hjælp af piccolager på tavlerne rundt ved stuerne. På tavlerne hænger et lille udprint, hvor hvert læreplanstema er beskrevet. Ved dagens PicCollage vedhæftes det aktuelle læreplanstema. Personalet skal derefter reflektere over, hvilket læreplanstema der er i spil og samtidig bliver forældrene bevidste om, hvad vores tanker er for den pågældende aktivitet.